Dalgas Have Net

Dalgas have Net er en frivilligt drevet forening, hvis formål er at levere hurtigt og billigt internet til beboerne i Dalgas have. Foreningen har eksisteret siden 1990, da Dalgas Have blev opført, så vi er en af Danmarks ældste (og største) foreninger af denne slags. 

Dalgas have Net står for drift og vedligeholdelse af det interne netværk i Dalgas Have, dvs. fiberforbindelser mellem de enkelte forbindelsespunkter i kældrene under bygningerne, samt kablingen fra forbindelsespunkterne op til de enkelte lejligheder. Selve internetforbindelsen leveres af Parknet, som er en non profit foreningsbaseret udbyder, som tilbyder nogle af de billigste og hurtigste forbindelser, der er tilgængelige. 


Forbindelse via Dalgas Have Net

Når man skal have en forbindelse via Dalgas Have Net skal man derfor tilmeldes to steder:

Parknet leverer internetforbindelsen, dvs. de står for adgangen til internettet ude i den vide verden. Dette koster pt. kr. 73,-/måned, og beløbet opkræves af Parknet. Pt. har Parknet en garanteret hastighed på min. 250/250 Mb/s, men i praksis er den oftest målt til ca. 930/930 Mb/s.

Dalgas Have Net sørger for at Parknets forbindelse kommer problemfrit op til din lejlighed. Da vi ejer kablingen, er det os, der i praksis vedligeholder anlægget, så hvis der er problemer med forbindelsen, skal man bare kontakte os. Så kommer vi hurtigt ud og ser på problemet; da vi alle bor i Dalgas Have er hjælpen nær. Kontingentet til Dalgas Have Net er kr. 125,-/år, og betales til Dalgas Have Net (pr. Betalingsservice, når aftalen er oprettet).

Tilmelding til Parknet sker ved at kontakte Parknet direkte (www.parknet.dk)


Tilmelding til Dalgas Have Net sker ved at følge nedenstående beskrivelse:

Medlemsskab for Dalgas Have Net koster kr. 250 i tilslutningsgebyr og 

Kr. 125 i årligt kontingent, dvs.  i alt kr. 375,- ved indmelding.

Beløbet bedes indbetalt til foreningen på konto: Reg nr. 0261 Kontonummer 3184 131315

Når beløbet er betalt, bedes du sende en mail til kasserer@dalgashave.net og kopi til  dhnet@dalgashave.net, hvorefter du vil blive tilsluttet nettet. Du vil blive informeret fra Dalgas Have Net, når du har forbindelse. 


Udmeldelse af Dalgas Have Net/Parknet sker ved at følge nedenstående beskrivelse:

Du skal opsige dit abonnement både hos Parknet og Dalgas Have Net. Du udmelder dig af Dalgas Have Net ved at sende din opsigelse til dhnet@dalgashave.net. Opsigelse hos Parknet sker ved at kontakte Parknet direkte.

Dalgas Have Net overholder GDPR lovgivningen, så vi videregiver ingen personlige oplysninger til 3. part, dog skal NETS have kontaktoplysninger til brug ved kontingentinddrivelse. Ved udmeldelse slettes samtlige data for medlemmet snarest efter at udmeldelsen træder i kraft. 

Såfremt du har spørgsmål, kan du kontakte os på dhnet@dalgashave.net eller tlf. 6166 2690.